Belgien 2023

Tidlig fredag morgen den 21. juli 2023 ankom Emmy og Hazyland drengene. Vi fik pakket bilen og sat kursen mof Rødby hvor vi skulle med færgen 7.45. Vi spiste morgenmad på færgen og da vi kørte fra borde i Puttgarden satte vi kursen mod Belgien. Vores første stop var ved frokost, hvor hundene blev luftet, bilen tanket og vi spiste vores medbragte mad. Da vi fortsatte derfra var resten af turen i vejarbejde og trafik, så da vi nåede frem til hotellet var det 11 timer siden vi startede hjemmefra.

Fremme på hotellet spiste vi -igen vores medbragte mad. Vi har boet på hotellet før og ved der ikke er restaurant og det er ikke så nemt at finde noget lige i nærheden. Hotellet får ikke mange stjerner -men det fungerer til overnatning 😉 Hundene var trætte efter rejsen, så vi gik tidligt i seng. Vækkeuret ville også ringe kl. 5 næste morgen.

Lørdag morgen stod vi tidligt op og satte kursen mod Happy Dog hvor vi skulle til konkurrence. Det var hyggeligt at møde en masse bekendte fra tidligere, og vi blev taget virkelig godt i mod.

Jeg var meget spændt på at skulle i ringen. Det er første gang Mocca skulle konkurrerer efter en lang rejse og overnatte ude. Ture til Jylland med overnatning er ikke helt det samme, en længere rejse er hårdt for dem. Så det var næsten en lille generalprøve inden vi skal til NM i Finland til december 😉 Jeg havde slet ikke behøvet at bekymre mig ❤ Hun var en stjerne og arbejdede fuldstændig som hun plejer. Jeg er virkelig stolt af hende!!

Emmy var også i ringen med alle 3 drenge. Tango lavede en træningsrunde -det gør man åbenbart ikke i Belgien, men så lærte vi det 😉 Gollum og Xmas lavede nogle flotte programmer, Gollum i regnvejr og Xmas i fuldt sol -vejret er ligeså omskifteligt i Belgien som i DK. Xmas vandt hans freestyle klasse ❤

Efter konkurrencen kørte vi sammen med Jules og Christine, hen til en lille populær “pomfritvogn” køen var lang, og stedet populært. Jeg tør ikke tænke på hvor mange pomfritter der blev langet over disken. På billedet er det 2 mellem pomfrittes. Det ser ikke engang så vildt ud som det var i virkeligheden. Da vi var færdige kunne man dårligt se at vi havde spise af dem. Var de gode…. egentlig ikke…. og mig som ellers elsker pomfritter 😉

Tilbage på hotellet 21.30 gik både hundene og jeg lige i brædderne. Zzzzzzz

Vi havde en stille og rolig søndag morgen på hotellet inden vi skulle mødes med Jules og Christine i hallen klokken 11. Derfra stod den ellers på træning med Mocca, Tango og Xmas til klokken 19. No rest for the wicked 😉

Det var en skøn dag, der fløj afsted og masser af gode fif at arbejde videre med. Jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang med at arbejde videre med de små detaljer.

Vi havde købt nogle trøjer til Jules & Christine som vi havde trykt JC & CJ´s navne på

Mandag morgen kørte vi ud og shoppede i en dyreforretning og bagefter handlede vi ind til frokost inden vi mødtes med Jules & Christine i hallen kl. 11

Vi trænede indtil kl. 14 hvor vi holdte en lille frokostpause og Tango kunne møde hans opdrætter og familie

Efter frokost fortsatte vi med at træne indtil kl. 18. Der var alle hundene helt smadret, men det havde været en fantastisk dag med masser af gode snakke om HTM, koreografi, indlæring og ikke mindst praktisk træning.

Vi spiste aftensmad på vej tilbage til hotellet, luftede hunde og sagde godnat. Tirsdag morgen omkring kl. 6 satte vi GPS´en til at finde Puttgarden og så startede vi turen hjemad. Det gik glat derudaf indtil vi nåede Fehmar broen, så var der vejarbejde, kø og forsinkelse. Da vi ankom til færgen kom vi ikke med den næste færge og måtte vente…. men endelig ombord og så var vi jo nærmest hjemme 🙂

Nu skal hundene have en fridag -selv om jeg helst vil i gang med træningen 😉

Skriv en kommentar