Nordisk Mesterskab Finland 2023

ENDELIG oprandt dagen, 13. december 2023, hvor vi skulle afsted mod Finland. Jeg har glædet mig så meget til at skulle afsted til NM sammen med Mocca ❤ og det danske landshold.

Emmy og jeg skulle køre sammen, vi mødtes hjemme hos mig hvor vi fik pakket bilen. Den var fyldt til bristepunktet!! Vi skulle have Gollum, Xmas, Mocca og Ex-it med os. Vi startede med at køre til Marianne hvor Tango skulle passes.

Derefter satte vi kurs mod færgen i Helsingør og så sejlede vi til Helsingborg. En kort overfart på ca. 20 minutter.

Turen op igennem Sverige forløb uden problemer. Hundene blev luftet undervejs og vi fik spist lidt frokost. Da vi ankom til Færgen havde vi god tid til at lufte hundene -heldigvis! Vi ville gerne have dem (Her taler jeg mest om Xmas og Mocca, da Gollum og Ex-it altid sk…. når de bliver luftet ;-)) til at sk… inden vi skulle ombord på færgen. Det tog en ´rum tid, men det lykkedes til sidst med Mocca. Ombord på færgen købte vi en sandwich til aftensmad og så var det ellers i kahytten, hvor jeg åbenbart skulle dele den meget lille seng med 2 hunde 🙂 Natten var lang, der var så mange bilalarmer der gik i gang non-stop.

Jeg prøvede at tage hundene ud på hundetoilettet om morgenen, men konstaterede meget hurtigt at de ikke ville komme til at tisse på det kunstgræs der lå. De har jo også lært at det ikke er noget man tisser på, da det er i alle de haller vi træner i stort set.

Da vi kørte fra færgen gjorde vi holdt kort efter, hvor hundene kunne blive luftet og vi kunne købe morgenmad OG kaffe!! Derefter fortsatte vi turen mod Janakkala hvor vi skulle besøge Sanna og Moccas søster Lilly. Vejene der til var virkelig smukke MEN også lidt uhyggelige. Vi var virkelig kommet på landet, vejene var meget smalle og der lå meget sne. Me vi kom godt frem 🙂

Mocca var ikke specielt pjattet med hendes søster, men jeg syntes det var virkelig hyggeligt at se hende igen. Jeg fulgte jo også Lilly tæt da de var hvalpe.

De havde meget samme udtryk, nogle af de ting de gjorde var også fuldstændig det samme, det er sjovt at se. Jeg tror dog at Mocca er lidt mere hys end Lilly. Sanna havde lavet den lækreste frokost til os med nogle finske specialiteter.

Der var virkelig nogle smukke eventyrlige steder hos Sanna, så vi fik taget lidt billeder af hundene inden vir fortsatte sidste del af turen til hotellet. Her mødtes vi med Dennis & Sidsel der også var ankommet og spiste aftensmad. Hundene kom tidligt ud på nattissetur og så gik vi ellers direkte i seng.

Fredag var det træningsdag, men vi skulle først mødes i hallen kl. 13. Vi startede derfor dagen med at mødes til morgenmad på hotellet. I løbet af formiddagen gik jeg en god tur med hundene i en park der lå lige overfor hotellet. Man kunne gå nogle gode ture rundt på stier.

Kl. 13 mødtes vi i hallen hvor vi fik lavet landsholdslejr. Vi var lidt udfordret af den opsætning der var lavet, da opvarmnings ringen lå lige inde for døren, så ingen kunne undgå at gå tværs igennem den for at komme ind og så var alle teamområderne sat op uden om ringen. Men nu er vi jo løsningsorienteret, så vi fik rykket lidt rundt når vi kom om morgenen 😉

Vi fik udvekslet held & lykke gaver og kl. 15 havde vi træningstid. Der var sat 3 minutter af pr. hund. Jeg havde derfor aftalt med Emmy at Mocca og Gollum kunne dele træningstid så vi havde 6 minutter i stedet. Jeg syntes jeg havde super træning. Det var dejligt lige at kunne komme ind i den store smukke ring.

Efter træningen var der musik check for alle. Det er på en eller anden måde også lidt angstprovokerende at sige tjek til musikken. Hvordan er det dagen efter når der også er uro i hallen m.v. 🙂

Efter musik check, var der åbningsceremoni, Finland havde heldigvis arrangeret det kort med efterfølgende gallamiddag. Det var super at det ikke var sent OG at det var i hallen så man ikke skulle ud at køre.

Lørdag – HTM, vi skulle tidligt op. Dørene åbnede kl. 7, konkurrencen startede 8. 30. Mocca og jeg var første danske ekvipage, med start nr. 3. Jeg var mega spændt, men jeg var også overrasket over så rolig jeg var og hvor godt jeg havde sovet om natten.

Det blev hurtigt vores tur, jeg nød at være i ringen med Mocca, hun arbejdede fantastisk og lod sig på ingen måde påvirke af alt postyret ❤ Det var den vildeste følelse ❤ -og jeg må tilstå at da vi nåede slutningen af programmet havde jeg ikke helt planlagt hvordan vi kom ud, jeg var sindssyg glad, lykkelig og alle følelserne var i kog så vi spurtede bare ud af ringen – lykkefølelse og verdens bedste Mocca – glædestårerne trillede ned af mine kinder.

HTM holdet bestod af mig & Mocca, Emmy & Gollum, Sidsel & Shadow og Annette med Quiro. Alle gjorde det super godt i ringen. Vi havde ikke tid til at kigge point undervejs, så vi vidste ikke rigtig hvordan det var gået. Men i pausen fandt vi ud af at Mocca. Gollum og Shadow alle var videre til finalen. Mocca som nr. 6, Gollum nr. 3 og Shadow nr. 1. Sammenlagt havde DK vundet GULD med et forspring på flere point. Det var SÅ vildt!!

Efter en kort pause var det FS holdet der skulle i ilden. Da Vi var på vej op gennem Sverige skrev Louise at hun var blevet syg og ikke kom til Finland. Louise var på FS holdet med både Cherie og Snow, så det betød at holdets reserve, Annette med Quiro skulle i ringen og de ville være 3 på holdet i stedet for 4. Holdet bestod derfor af Stine & Panda, Emmy & Xmas samt Annette & Quiro.

Xmas og Mocca er lige gamle og har fulgtes siden de var små, så det var stort at de begge havde deres debut til dette NM og endnu vildere var det at de begge gjorde det fuldstændig fantastisk -lille Xmas gik også videre i finalen for FS holdet.

Tilbage på hotellet, måtte der lige tages præmiebillede ❤ inden jeg gik en lang tur i parken med hundene. Ex-it er altid en fantastisk rejsemakker, men hun har også vist sig at være en fantastisk supporter 🙂

God lang tur i parken, efter en trættende dag i hallen.

På hotellet gik begge hunde omkuld. Jeg kom til at åbne en flaske bobler som jeg tyv startede på sammen med Sidsel inden vi skulle mødes til fejring senere.

Stine og Mark boede ikke på samme hotel som os, men kom over og var med til at fejre dagen og vi havde en hyggelig middag sammen hele holdet. Masser af grin og godt humør.

Søndag skulle vi tidligt op igen, og denne dag skulle vi også have pakket bilen inden vi kørte mod hallen. Jeg havde dagen før trukket start nr. 1 med Mocca så vi skulle på som de første. Jeg vidste at jeg bare ville gå ind og nyde det. Mocca var træt og der dukkede lidt fejl og lidt mere lyd op i finalerunden, men stadig mega flot arbejde. Jeg kan virkelig kun være stolt af hende ❤

Lige da jeg trådte ud af ringen, Stine gav mig Moccas legetøj så stod der 2 kvinder og tog i mod mig, med ordene du (eller rettere Mocca) er udtaget til dopingkontrol, øhhh okay. De var nu søde nok, så jeg kunne gå over og belønne Mocca, få skiftet tøj, men de skulle jo hele tiden holde øje med os, så de fulgte med rundt. Stine havde hjulpet mig i opvarmningen og skulle egentlig også have hjulpet Emmy, men vi fik hurtigt lavet planer, så Annette hjalp Emmy og så gik Stine med mig og Mocca.

Jeg havde ikke noget problem med testen og Mocca havde heldigvis drukket en del inden vi skulle i ringen, så jeg tænkte at jeg godt kunne få hende til at tisse så de kunne få deres prøve. Vi startede med at gå gennem det hele over hvor vi skulle klare alt papirarbejdet. Vi kunne selvfølgelig ikke finde Moccas chip, så først da de kom med Scanner nr. 3 lykkedes det.

Vi gik ud og ret hurtigt tissede Mocca, Stine fik opsamlet prøven. Jeg var meget kæk og sagde “piece of cake” de 2 officials kiggede på mig og sagde nej -der er ikke urin nok…. I det øjeblik blev jeg MEGET presset, da det betød at Mocca skulle alt det mylder igennem igen. Jeg kunne ikke lægge hende ud i bilen og slappe af som planen var, men ind i hendes bur. Ud at købe vådfoder som jeg kunne komme i vandet så jeg var sikker på at hun drak en masse. De 2 officials lod os ikke ud af syne mes Mocca lå i sit bur. Efter et par timer gik vi ud for at tisse igen, der kom endnu en tissetår, men denne gang satte hun sig i den høje sne og det betød at der kom sne i beholderen, så igen havde vi ikke en prøve. På dette tidspunkt var Mocca begyndt at blive lidt usikker på det hele. Jeg sagde til dem at jeg ikke ville udsætte min hund for det igen, og om de ikke kunne bruge den prøve jeg allerede havde afleveret. Vi gik tilbage på “kontoret” og skulle snakke med deres overordnede. Jeg sagde til hende at det ikke var fordi jeg ikke var villig, men jeg havde afleveret en prøve, om de dog ikke kunne bruge den, jeg havde været med ude 2. gang hvor det ikke lykkedes og jeg tilbød dem at de kunne tage en blodprøve, men min hund skulle ikke igennem dette igen, så måtte de tage ale præmieringer fra os og holdet. De kunne godt se at, det ikke kunne blive ved, så det endte med at de anullerede pga tiden, dvs. at de ikke kunne nå det indenfor deres tidsgrænse på 4 timer.

Tilbage i hallen var det blevet tid til præmieoverrækkelse efter finalerunden, jeg må nok indrømme at jeg var helt zoomet ud og havde stadig tankerne ved alt det der lige var foregået.

De danske finalehunde havde alle beholdt deres plads efter den indledende runde, så det betød at Mocca blev nr. 6 <3, Gollum vandt bronze ❤ og Shadow vandt Guld ❤

Efter præmieoverrækkelsen fik vi slæbt alle vores ting ud, det var noget af et tetris at få plads til det hele i bilen -men det lykkedes!!

Vi satte kurs mod Turku, fik lidt at spise på vejen og google maps ledte os mod en park der så skøn ud, hvor vi ville gå en god tur med hundene…. Parken bestod og 3 træer og det vildeste isslag. Den forlod vi hurtigt og kørte i stedet ned mod byen hvor hundene i stedet fik en god bytur, men julemarked og de forstyrrelser det ellers indebærer.

Ombord på færgen, var det blot at gå i seng og jeg sov heldigvis væsentlig bedre end på vej over. Turen igennem Sverige hjem forløb hurtigt og uden problemer.

Hjemme igen. 1000000 tak til alle der har tænkt på os, sendt en hilsen og alle de fantastiske held og lykke gaver vi har fået ❤

Nosework 2 Nykøbing Sj.

Søndag den 22. oktober 2023 havde Ex-it og jeg fået plads til NW2 prøven i Nykøbing Sj. Det var ikke et sted vi havde været før og det er altid spændende med nye områder. Pørven var delt så man tog søgene 2 x 2.

Jeg skulle starte med indesøget hos Hanne. Tiden var sat til 3 minutter og der var 2 kilder. Ex-it var top sej, jeg ved ikke om man kan fornemme det på billedet, men hylderne er sådan nogle tråd hylder. Jeg kunne se hun fik fært, hun søgte og pludselig havde hendes hundetegn sat sig fast i hylden. Ex-it er heldigvis ret cool, så hun stod helt stille mens Hanne kom over og holdte hende og jeg fik klikket hendes halsbånd af og fik hende fri. Da jeg sagde finde til hende søgte hun glad videre, det var en utilgængelig kilde så hun lavede ikke en frysemarkering, men hun var tydelig nok til at jeg turde sige fundet -og det var korrekt.

Vi nåede ikke at finde den anden kilde i søget, før end tiden løb fra os.

Det blev til 12,5 point – 0 fejl og 3 minutter i indesøget.

Vi gik direkte videre til beholdersøget, også hos Hanne. Her var der også 2 dufte og der vat sat 2 minutter af.
Der var ingen slinger i valsen hos Ex-it, hun gik direkte ind, hurtigt søg og markerede den korrekte. Jeg gik ud og belønnede og satte hende til at søge igen, hun var hurtigt videre og markerede også den næste korrekt.

I beholdersøget fik vi 25 point – 0 fejl og en tid på 25,13 sekunder.

Efter disse 2 søg var der frokostpause. Arrangørerne havde sørget for kage og det var muligt at sidde inde i varmen, så det var ren luksus og hygge.

Efter frokost byttede grupperne og det og vores første søg var køretøjssøget. Det var en bil og en dumper (hedder det det?). der var 2 kilder og sat en tid på 2 minutter.

Vi brugte lidt tid på at komme et par gange rundt om bilen, men da vi kom over til dumperen fandt Ex-it ret hurtigt begge kilderne. De var placeret ens på baghjulet på hver deres side af køretøjet.

Det blev til 25 point – 0 fejl og en tid på 59,84 sekunder.

Udesøget var et ret stort område med 2 kilder og en sat tid på 3 minutter. Ex-it startede og søgte ret fint derned af, hun er heldigvis ret fin til at gå ind i hjørner, så ret hurtigt fandt hun den første kilde der var placeret utilgængeligt bag pallerammen.

Vi søgte videre og man kan ikke se det på billedet men bag palle stakken på hjørnet stod der nogle plastik kabeltromler af en slags, her viste hun ret meget interesse også rundt om hjørnet. da hun havde søgt der et godt stykke tid uden at markerede noget besluttede jeg at vi lige måtte undersøge sidste del af området og så kunne vi vente tilbage hvis hun ikke fandt andet. Det var en god beslutning fra førerens side 🙂 Da vi kom væk fra det gik der ikke lang tid før Ex-it markerede sidste kilde, en utilgængelig nede i et “brønddæksel”

Det blev til 25 point – 0 fejl og en tid på 1.59,28.

Til præmieoverrækkelsen viste det sig at vi havde vundet beholdersøget <3. Jeg kan ikke huske hvad nr. vi blev samlet men det var vist en 5-69 stykker.

NW hold konkurrence

Søndag den 15. oktober 2023 havde Sara fra Snudeakademiet arrangeret en uofficiel NW HOLD konkurrence til fordel for hundesport mod cancer. Da jeg så den blev slået op skyndte jeg mig at skrive til Emmy og Kirtsen om vi skulle lave et søskende Team Hazyland hold. De var heldigvis med på ideen 🙂

Konkurrencen var arrangeret sådan at der var 3 momenter, men 4 søg i hvert moment og samme hund skulle tage alle 4 søg i samme moment. Vi havde fordelt det således at Easy skulle tage udesøgene, Gollum indesøgene og Ex-it beholdersøgene. At vi endte med en rosette var ikke Ex-it´s fortjeneste 😉

Easy havde fuldt hus og tog alle de 7 kilder der var i de 4 udesøg.
Gollum havde en enkelt fejlmarkering, men fandt ellers de andre 6 kilder.

Ex-it, startede med en fejlmarkring i første beholdersøg. I de andet beholdersøg -hold da magle hun var kreativ 😀 hun gik over kasserne som var de luft, kom til at tage en beholder i munden. Det gav i alt 3 fejl, men hun fandt kilderne. I de 2 sidste fandt hun 3 ud af 4 kilder. Vi løb tør for tid inden vi fandt den sidste.

Det var en virkelig hyggelig dag og jeg syntes det var sjovt med beholdersøgene, der var 2 ret almindelige søg og så var der 2 meget anderledes søg, de var både sjove og udfordrende.

Team Hazyland var hold nr. 6. Vi endte på en samlet 3.plads. Vi ser gladere ud end hundene på billedet med rosetterne 🙂

Moccas fødselsdagsfest

Mocca havde fødselsdag den 24. september, men jeg var på arbejde hele dagen den søndag, så hendes fødselsdag blev først rigtig fejret om tirsdagen hvor jeg havde fri. Vi startede dagen med en lang gåtur i skoven sammen med Hanne og Sandy.

Senere på dagen havde vi aftalt træning sammen med Emmy og drengene i Hyllerup hallen. Vi koreograferede en meget lille bid af Moccas nye program, fik trænet med alle -indtagen Ex-it der haltede da jeg tog hende ud af bilen 😦 Efter træningen stod den på gaveåbning

Mocca fik dette egern med piv af Hazyland drengene -at det lige var et egern var ikke tilfældigt…. når jeg siger Mocca er hurtig, så er det ikke for sjov… hun har præsteret at fange 3 egerne herhjemme i haven!

Xmas er ikke så god til kun at give noget væk, så han måtte også selv have et egern 😉

Det er jo ligesom juleaften 😀

Efter gaveåbningen var der selvfølgelig hundelagkage til alle.

Udover egernet har Mocca også fået en ny hundekurv og af Kimmie, hendes opdrætter har hun fået den mest fantastiske rosette, teksten på den kunne ikke have været mere passende ❤

Siden Mocca var omkring 4-5 uger gammel, fik hun kaldenavnet Miss fast feet -og det passer perfekt til hende 🙂

HTM Roskilde

Lørdag den 23. september var der HTM konkurrence på Roskilde Dyrskueplads sammen med stor udstilling. Konkurrencen var samtidig kåringen af Årets hunde. Desværre var der en del afsted til OEC i Ungarn og nogle vælger udendørs konkurrencer fra fordi miljøet er for svært. Så det var en konkurrence med meget få deltagere, men det havde nu også sin charme.

Jeg havde tilmeldt Mocca i HTM3. Jeg kan egentlig rigtig godt lide de udendørs konkurrencer med masser af luft og lys og vi er også vant til at træne ude. Det eneste minus der var, var at græsset var MEGET højt og MEGET vådt, det betød selvfølgelig at jeg var sk… bange for at falde hele programmet igennem. Jeg blev ikke mindre bange af at jeg faktisk løber ret meget i mit program. Mocca gjorde det super og arbejdede SÅ pænt ❤

Vi endte med at blive nr. 2 på dagen og så blev vi samtidig Årets HTM3 hund nr. 2 🙂

Tillykke Mocca

Åhhh altså, det blik ❤

Tænk engang at denne lille sorte bandit fylder 3 år i dag. Jeg er SÅ taknemmelig over at hun kom ind i mit liv ❤

Hun er ikke den nemmeste hund på alle punkter, men på MANGE punkter er hun den mest:
KÆRLIGE, SJOVE, OPINDSOMME og FANTASTISKE TRÆNINGS -og løbeMAKKER man kunne ønske sig! Mocca du er One Of A Kind ❤ Vi diskuterer stadig hver dag om hvor vidt man må hoppe på køkkenbordet!

Tiden er fløjet afsted, og alligevel føles det som om du har været hos mig altid. Selv om det første år var lidt begrænset med oplevelser pga Covid19 og et lukket land, så har vi alligevel nået at få en masse oplevelser sammen -og til december har vi endnu en oplevelse at se frem til, når vi skal til NM i HTM i Finland. Jeg glæder mig helt ubeskriveligt.

Din fødselsdagsfest bliver desværre ikke på dagen, men tirsdag tager vi revanche med gåtur med sheltie-veninden og senere fødselsdagsfest med Hazyland drengene.

Hund i fokus og DM på Vilhelmsborg

Fredag den 25. august i løbet af formiddagen satte jeg kursen mod Århus. Jeg havde sat google maps til at finde den uendelige bro. Jeg parkerede et godt stykke derfra og gik tur med hundene igennem den smukke skov til broen.

Derefter kørte vi til vores hotel hvor jeg tjekkede ind og vi lige havde en lille times tid inden vi kørte på familiebesøg og reddede os lidt lækker aftensmad.

Vi sluttede af med en dejlig familie-aften-gåtur sammen med hundene, inden vi kørte tilbage til hotellet for at sove.

Lørdag morgen, vi vågnede tidligt, fik lidt hurtigt morgenmad inden vi satte kursen mod Vilhelmsborg og HIF. Jeg hjalp med at gøre hallen klar inden jeg gik endnu en, lidt længere morgentur med hundene på stierne rundt om Vilhelmsborg.

Mocca var tilmeldt i HTM klasse 3. Hun lavede et super fint program, hun var lige hurtigt ude af en position, hvilket normalt ellers sker, så i resten af programmet følte jeg at jeg hang lidt efter. Det var kun en følelse, det var ikke noget man kunne se og Mocca var super præcis ellers. Men det har jeg ikke prøvet før med hende 🙂

Vi endte med at blive nr. 3 i klassen ❤

Efter vi havde ryddet op var der grill menu på Vilhelmsborg. Det var virkelig virkelig lækker mad. Jeg sluttede af med en aftentur inden vi kørte tilbage til hotellet. Håbede på en god nats søvn inden næste dags DM.

Dog & mig Mocca ❤

Søndag morgen, en rolig morgen da vi havde god tid inden vi skulle være i hallen, så morgenmaden blev nydt, en god morgentur og så tjekkede vi ud inden vi forlod hotellet.

Vi skulle først op lige inden frokost, så vi havde god tid inden det blev vores tur. Mocca var en stjerne og uanset så nyder jeg SÅ meget at være i ringen med hende og jeg ELSKER vores program, det føles så meget som os og det passer perfekt.

Vi blev nr. 3 til DM i klasse 3, og jeg er mega stolt af min lille Mocca badut at hun allerede er nået så langt og gør det så godt i klassen. ❤

Efter præmieoverrækkelsen fik jeg hurtigt pakket sammen og så blev kurset ellers sat mod Sjælland inden det varslede skybrud kom.

Hundens dag i Tivoli

Søndag den 20. august var det Hundens dag i Tivoli. Emmy, Trine og jeg skulle ind og lave opvisning. Emmy og jeg mødtes om formiddagen, hvor vi fik lavet lidt held & lykke gaver til næste weekends DM, mens hundene hyggede. Lige over middag satte vi kursen mod København og Tivoli hvor vi skulle være kl. 14.

Da vi kom prøvede vi scenen -shit den var glat!!! Hundene kunne ikke stå fast på den. Trine havde noget harpiks med vi prøvede at smøre på hundenes poter. Xmas kunne ikke stå fast, og der er meget løb i deres FS program, så hun valgte at trække ham.


Jeg tænkte at det måske var nemmere for mig at lave mit HTM program og så måtte jeg undlade nogle af mine twist, cirkler, links og løb, men vurderede at vi så godt kunne gå heelwork og vi havde fundet 3 små måtter og så måtte jeg prøve at ramme dem når der var retningsskift. Det lød MEGET nemmere i teorien end det var i virkeligheden. Mocca blev så frustreret oppe på scenen da hun ikke kunne stå fast, når vi kom uden for de små tæpper. Så jeg brugte en del tid på at hun sad mens jeg gav hende godbidder.

Publikum var meget klappende og medlevende når de så noget, det var fedt, men det var ikke en god oplevelse for Mocca, hun har slet ikke erfaring med at tilpasse sig glat underlag og det var svært at gøre noget deroppe.

Trine formåede at lave de ting der var nødvendige på de små tæpper og Joey er god til at tilpasse sig, så de fik vist noget virkelig fedt til publikum.

Når det så er sagt, så syntes jeg faktisk at det var en super hyggelig dag. Det var Moccas første tur i tivoli med mennesker, børn, hunde og forlystelser over det hele og det gik meget bedre end jeg havde forventet. Emmy og jeg havde lagt en plan for at komme igennem det hele med vogn og hunde og hende og Xmas klarede det til UG ❤

Det var nogle trætte hunde vi tog med hjem igen.

HTM & LP

Lørdag den 12. august kl. meget tidligt ankom Henriette & Jive. Sammen kørte vi mod Viborg hvor der var HTM konkurrence hos Viborg Hundeforum. Mocca var tilmeldt i HTM3 og træningsklassen. Det var en stor klasse 3 med 10 tilmeldte, det er mega fedt at der er begyndt at komme en god størrelse på klasserne.Turen derover gik uden problemer og vel fremme fik vi lavet en lille lejr.

Min første klasse lå inden frokost, jeg tog Mocca ind i god tid, varmede lidt op, og hurtigt blev det vores tur. Jeg føler det er det samme jeg skriver hver gang, men Mocca er virkelig skøn at være i ringen med og denne dag var heller ingen undtagelse ❤

Da jeg havde været oppe hjalp jeg med at føre regnskab og skrive i bøger. Alt i mens lå Mocca i sit bur og sov, som hun er blevet SÅ mega dygtig til ❤ På et tidspunkt ud på eftermiddagen, begyndte hun at vågne og så puttede jeg hende i bilen resten af dagen. Jeg vil gerne undgå at hun ikke gider at være i buret længere og det er derfor jeg bliver nødt til at tage hende ud fordi hun forstyrrer alle andre (ingen er i tvivl når Mocca ikke vil være i bur længere ;-))

Vi endte med at blive nr. 3 i klassen.
Dagens sidste klasse var træningsklassen og vi havde en god træningsrunde, hvor jeg fik det jeg gerne ville have ud af det.

Efter konkurrencen, kørte vi ud og fik lidt mad inden resten af aftenen var afslapning på motellet.

Morgenluftetur på køreteknisk anlæg der ligger i forbindelse med motellet. Der skulle også være HTM konkurrence denne dag, men Henriette og jeg havde valgt at køre til Border Collie Klubbens klubmesterskab på Fyn som lå samme weekend. Så vi satte kursen mod Birkende Boldklub kl. 6.30 søndag morgen.

Ex-it var tilmeldt Championklassen i lydighed. Da vi kom slog vi telt op nede ved rally ringene, hvor Henriette skulle op med Jive. Det var super hyggeligt og jeg må nok indrømme at jeg blev lidt fristet af det der rally -det kunne godt være noget for Ex-it 🙂

De første øvelser var fælles øvelserne og det gjorde Ex-it til UG, 10 i fælles sit og 9 i dækken (hun havde en meget stor skæv plads). Efter fælles øvelser havde vi en lang pause og skulle på igen som de første efter frokost.

Vi lagde ud med næseprøven og hun var sej min lille Ex-it ❤ så vi indkasserede et 10-tal for øvelsen.

Vi kom faktisk rigtig fint igennem alle øvelserne, lidt små-fejl, redninger og ekstra kommandoer hist og pist, men ingen 0´er, så vi fik point i alle øvelserne.

Til præmieoverrækkelsen kaldte dommeren Ex-it for artig -og det har hun faktisk ret i ❤ Vi endte som 2. vindere i klassen med 250 point og en 2. præmie.

Der var virkelig fine og brugbare præmier til præmieoverrækkelsen. Jeg skulle hilse fra Ex-it og sige hun er vild med tigerdyret, hun render rundt med det hele tiden ❤

Når man kun skal hjem fra tæt på Nyborg i stedet for Viborg, så er den times køretur jo ingenting 😀

Belgien 2023

Tidlig fredag morgen den 21. juli 2023 ankom Emmy og Hazyland drengene. Vi fik pakket bilen og sat kursen mof Rødby hvor vi skulle med færgen 7.45. Vi spiste morgenmad på færgen og da vi kørte fra borde i Puttgarden satte vi kursen mod Belgien. Vores første stop var ved frokost, hvor hundene blev luftet, bilen tanket og vi spiste vores medbragte mad. Da vi fortsatte derfra var resten af turen i vejarbejde og trafik, så da vi nåede frem til hotellet var det 11 timer siden vi startede hjemmefra.

Fremme på hotellet spiste vi -igen vores medbragte mad. Vi har boet på hotellet før og ved der ikke er restaurant og det er ikke så nemt at finde noget lige i nærheden. Hotellet får ikke mange stjerner -men det fungerer til overnatning 😉 Hundene var trætte efter rejsen, så vi gik tidligt i seng. Vækkeuret ville også ringe kl. 5 næste morgen.

Lørdag morgen stod vi tidligt op og satte kursen mod Happy Dog hvor vi skulle til konkurrence. Det var hyggeligt at møde en masse bekendte fra tidligere, og vi blev taget virkelig godt i mod.

Jeg var meget spændt på at skulle i ringen. Det er første gang Mocca skulle konkurrerer efter en lang rejse og overnatte ude. Ture til Jylland med overnatning er ikke helt det samme, en længere rejse er hårdt for dem. Så det var næsten en lille generalprøve inden vi skal til NM i Finland til december 😉 Jeg havde slet ikke behøvet at bekymre mig ❤ Hun var en stjerne og arbejdede fuldstændig som hun plejer. Jeg er virkelig stolt af hende!!

Emmy var også i ringen med alle 3 drenge. Tango lavede en træningsrunde -det gør man åbenbart ikke i Belgien, men så lærte vi det 😉 Gollum og Xmas lavede nogle flotte programmer, Gollum i regnvejr og Xmas i fuldt sol -vejret er ligeså omskifteligt i Belgien som i DK. Xmas vandt hans freestyle klasse ❤

Efter konkurrencen kørte vi sammen med Jules og Christine, hen til en lille populær “pomfritvogn” køen var lang, og stedet populært. Jeg tør ikke tænke på hvor mange pomfritter der blev langet over disken. På billedet er det 2 mellem pomfrittes. Det ser ikke engang så vildt ud som det var i virkeligheden. Da vi var færdige kunne man dårligt se at vi havde spise af dem. Var de gode…. egentlig ikke…. og mig som ellers elsker pomfritter 😉

Tilbage på hotellet 21.30 gik både hundene og jeg lige i brædderne. Zzzzzzz

Vi havde en stille og rolig søndag morgen på hotellet inden vi skulle mødes med Jules og Christine i hallen klokken 11. Derfra stod den ellers på træning med Mocca, Tango og Xmas til klokken 19. No rest for the wicked 😉

Det var en skøn dag, der fløj afsted og masser af gode fif at arbejde videre med. Jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang med at arbejde videre med de små detaljer.

Vi havde købt nogle trøjer til Jules & Christine som vi havde trykt JC & CJ´s navne på

Mandag morgen kørte vi ud og shoppede i en dyreforretning og bagefter handlede vi ind til frokost inden vi mødtes med Jules & Christine i hallen kl. 11

Vi trænede indtil kl. 14 hvor vi holdte en lille frokostpause og Tango kunne møde hans opdrætter og familie

Efter frokost fortsatte vi med at træne indtil kl. 18. Der var alle hundene helt smadret, men det havde været en fantastisk dag med masser af gode snakke om HTM, koreografi, indlæring og ikke mindst praktisk træning.

Vi spiste aftensmad på vej tilbage til hotellet, luftede hunde og sagde godnat. Tirsdag morgen omkring kl. 6 satte vi GPS´en til at finde Puttgarden og så startede vi turen hjemad. Det gik glat derudaf indtil vi nåede Fehmar broen, så var der vejarbejde, kø og forsinkelse. Da vi ankom til færgen kom vi ikke med den næste færge og måtte vente…. men endelig ombord og så var vi jo nærmest hjemme 🙂

Nu skal hundene have en fridag -selv om jeg helst vil i gang med træningen 😉