HTM & LP

Lørdag den 12. august kl. meget tidligt ankom Henriette & Jive. Sammen kørte vi mod Viborg hvor der var HTM konkurrence hos Viborg Hundeforum. Mocca var tilmeldt i HTM3 og træningsklassen. Det var en stor klasse 3 med 10 tilmeldte, det er mega fedt at der er begyndt at komme en god størrelse på klasserne.Turen derover gik uden problemer og vel fremme fik vi lavet en lille lejr.

Min første klasse lå inden frokost, jeg tog Mocca ind i god tid, varmede lidt op, og hurtigt blev det vores tur. Jeg føler det er det samme jeg skriver hver gang, men Mocca er virkelig skøn at være i ringen med og denne dag var heller ingen undtagelse ❤

Da jeg havde været oppe hjalp jeg med at føre regnskab og skrive i bøger. Alt i mens lå Mocca i sit bur og sov, som hun er blevet SÅ mega dygtig til ❤ På et tidspunkt ud på eftermiddagen, begyndte hun at vågne og så puttede jeg hende i bilen resten af dagen. Jeg vil gerne undgå at hun ikke gider at være i buret længere og det er derfor jeg bliver nødt til at tage hende ud fordi hun forstyrrer alle andre (ingen er i tvivl når Mocca ikke vil være i bur længere ;-))

Vi endte med at blive nr. 3 i klassen.
Dagens sidste klasse var træningsklassen og vi havde en god træningsrunde, hvor jeg fik det jeg gerne ville have ud af det.

Efter konkurrencen, kørte vi ud og fik lidt mad inden resten af aftenen var afslapning på motellet.

Morgenluftetur på køreteknisk anlæg der ligger i forbindelse med motellet. Der skulle også være HTM konkurrence denne dag, men Henriette og jeg havde valgt at køre til Border Collie Klubbens klubmesterskab på Fyn som lå samme weekend. Så vi satte kursen mod Birkende Boldklub kl. 6.30 søndag morgen.

Ex-it var tilmeldt Championklassen i lydighed. Da vi kom slog vi telt op nede ved rally ringene, hvor Henriette skulle op med Jive. Det var super hyggeligt og jeg må nok indrømme at jeg blev lidt fristet af det der rally -det kunne godt være noget for Ex-it 🙂

De første øvelser var fælles øvelserne og det gjorde Ex-it til UG, 10 i fælles sit og 9 i dækken (hun havde en meget stor skæv plads). Efter fælles øvelser havde vi en lang pause og skulle på igen som de første efter frokost.

Vi lagde ud med næseprøven og hun var sej min lille Ex-it ❤ så vi indkasserede et 10-tal for øvelsen.

Vi kom faktisk rigtig fint igennem alle øvelserne, lidt små-fejl, redninger og ekstra kommandoer hist og pist, men ingen 0´er, så vi fik point i alle øvelserne.

Til præmieoverrækkelsen kaldte dommeren Ex-it for artig -og det har hun faktisk ret i ❤ Vi endte som 2. vindere i klassen med 250 point og en 2. præmie.

Der var virkelig fine og brugbare præmier til præmieoverrækkelsen. Jeg skulle hilse fra Ex-it og sige hun er vild med tigerdyret, hun render rundt med det hele tiden ❤

Når man kun skal hjem fra tæt på Nyborg i stedet for Viborg, så er den times køretur jo ingenting 😀

Skriv en kommentar